# Brug dine følelser som guide

FølelserAt blive bevidst om og give dig selv lov til at mærke dine følelser kan virke skræmmende. Men sådan behøver det ikke at være – tværtimod.

Følelserne er en del af det at være menneske, en del af dig.

De gode følelser er som regel ligetil – som glæde, kærlighed, begejstring.

Det er straks værre med de såkaldte dårlige følelser – som sorg, vrede, skuffelse.

Eller hvad DU nu opfatter som dårlige følelser, og som du helst ikke vil vise for andre.

Følelserne påvirker dit liv negativt – hvis du giver dem lov

Det er helt ok, at du gerne vil skjule dine følelser for andre.

Men der vil også være følelser, du med stor succes formår helt at undertrykke eller skubbe fra dig.

Og så alligevel ikke, for de er der stadigvæk et eller andet sted.

Og jo mere du forsøger at skjule dine følelser OGSÅ overfor dig selv, jo mere tillader du følelserne at styre dit liv.

Fordi det kræver meget energi at holde følelserne nede.

Dit humør og dit velbefindende bliver påvirket negativt. I værste fald lider dit selvværd under det, og du mangler overskud og gå-på-mod.

Mærk følelsen og se hvad der sker

Nu tænker du måske, at det skal blive løgn.

Hvis du tillader dig selv at mærke den følelse af fx skuffelse eller nervøsitet, du kæmper for at holde nede lige nu, så kommer du ikke igennem din dag.

Men når du nu er nået så langt som hertil i mit indlæg, så gør dig selv den tjeneste at tage denne lille, men virkningsfulde øvelse med.

  • Stop op og mærk følelsen
  • Sig goddag til følelsen og lad den fylde dig helt op
  • Mærk, hvor den sidder i kroppen
  • Hold fokus ved enten at lukke øjnene eller ved at lægge en hånd på det sted på kroppen, hvor følelsen sidder
  • Træk vejret dybt og roligt
  • Og vær så ellers med det, som er – uden at dømme dig selv eller følelsen. Uden at forsøge at analysere, hvorfor du føler, som du føler
  • Bare vær med det, og se hvad der sker

Book en gratis samtale, hvor vi sammen finder ud af, om det er mig, der skal hjælpe dig?

Brug følelserne som guide

Du kan fx opleve

  • at følelsen går helt eller delvist i opløsning
  • at du bliver bedre til at acceptere følelsen, også næste gang den dukker op
  • og har det godt med at være åben over for andre om, hvordan du har det
  • at ubehaget i din krop forsvinder, og du får mere energi og overskud
  • at du får lettere ved at bruge følelserne som guide

Når du bliver bevidst om og giver dig selv lov til at mærke ALLE dine følelser, bliver du bedre til at træffe de valg, der føles rigtige for dig.

Nogle følelser vil du aldrig helt kunne undgå.

Det er OK. Alle følelser er OK. Vær bevidst om, at du – ligesom alle andre – er dikteret af din opvækst og din kultur til at opdele følelserne i gode og dårlige følelser.

Du vil også finde ud af, at nogle følelser behøver du slet ikke at have, fordi de handler om, at du går på kompromis med dig selv.