Andre siger om Resursetanken

Andre siger om Resursetanken

Nu ved jeg, hvad jeg skal gå efter

Det var bare vildt spændende at få en så dybdegående beskrivelse af min personlighed. En astrosession hos Susanne har givet mig ro, overblik over hvem jeg er, og en følelse af at det hele nok skal gå. Jeg har fået indsigt i, hvad jeg skal gå efter. Jeg vil anbefale en astrosession til andre, der gerne vil vide mere om sig selv, eller som føler, de er gået lidt i stå i livet.

– Chelina, 27 år

At slippe bekymringerne

Jeg fik både lagt mit personlige horoskop og et årshoroskop i samme ombæring. Jeg henvendte mig til Resursetanken fordi jeg var bekymret for fremtiden og var usikker på hvilken vej jeg skulle bevæge mig både personligt og i mit professionelle virke.

Det lykkedes Susanne at gøre mig en del klogere på mig selv og på mit potentiale. Susanne fik gjort mig opmærksom på, hvor jeg kan udnytte mine kompetencer og være mig selv. Samtidig fik jeg klarlagt årets “temaer” og hvordan jeg kunne udnytte de gode aspekter. Alt i alt var hele oplevelsen utrolig konstruktiv og givende. Jeg kom hjem med masser af mod på livet og på at prøve noget nyt – og på den måde kunne jeg slippe mine bekymringer.

– Karina, 44 år

Større indsigt i hvad livet tilbyder

Susanne og Resursetanken har hjulpet mig til større indsigt i, hvad mit liv tilbyder mig. Hvad jeg kan gøre for at hjælpe mig selv godt på vej og få det bedste ud af det. Hvad jeg kan arbejde videre med, hvad jeg skal fokusere på, og det som ikke er godt for mig, og som jeg skal prøve at slippe hen af vejen.

Jeg har også fået indblik i, hvordan jeg kan være mere åben for noget nyt i tilværelsen, mine muligheder for at udvide min horisont. Ideer jeg måske ikke lige selv har været opmærksom på, eller evner jeg måske ikke vidste at jeg havde.

– Jeanne, 45 år

Optimisme og mod

Med en astrosession hos Susanne er jeg blevet bekræftet i, at jeg er på rette vej og kan give mig i kast med noget nyt. Det har givet mig optimisme og mod og troen på, at det nok skal gå, hvis jeg følger min lyst til forandring.

Fødselshoroskopet var meget præcist i sin beskrivelse af mig som person. Hvad angår fremtidens horoskop, må tiden vise, om jeg har mod til at følge det.

Astrosessionen var en rigtig god oplevelse, og det var dejligt at mærke, at Susanne havde tid nok. Det virkede meget professionelt. Jeg vil anbefale Susanne til andre, der ved, at der er mere mellem himmel og jord, og som kan håndtere den indsigt, astrologien giver.

– Marianne, 51 år

Forståelse og accept af mig selv

Det personlige horoskop har givet mig en større forståelse for mig selv og mit liv indtil nu. Hvilke ressourcer jeg har, hvilke udfordringer jeg har haft, og hvorfor jeg har mødt dem og udviklet bestemte ressourcer. Årshoroskopet har givet mig indsigt i, hvor jeg er på vej hen, og hvordan jeg kan understøtte den proces. Det har været rigtig fint at blive mindet om, at man skal tage hånd om de udfordringer, man møder for at komme videre.

Det har været fantastisk at få indsigt i, at der er en sammenhæng i mit liv, og at jeg stadig er på vej. Det giver en mening med livet og en større forståelse og accept af mig selv. Giver en ro og vished om, at alt er som det skal være.
Det har bare været en fornøjelse, og jeg kunne sagtens finde på at vende tilbage for at få lagt et nyt årshoroskop.

– Anna, 30 år

God og konstruktiv sparring fra Resursetanken

Mange tak for din gode og konstruktive astrocoaching. Det var en rigtig god oplevelse, at forløbet kørte over flere sessioner, hvor du via din coaching fik klarlagt mine problemstillinger. Via en række målrettede astrooplæg kunne du give mig en fantastisk god sparring. Jeg fik råd og sparring på mine problemstillinger. Og jeg kan se her 2 måneder efter, at du fik mig på rette vej. Mange tak.

– Karsten 59 år

Fremtidige muligheder

Hvis du er nysgerrig på dine fremtidige muligheder, så spørg Susanne fra Resursetanken! Susanne har tydet mit horoskop og kom ind på alt lige fra mine familieforhold, parforhold, venner, bolig og arbejde. Og jeg fik en lang række gode og anvendelige tips, som kan hjælpe mig til at få det bedste ud af mine fremtidige muligheder. Og det er vel det, det handler om, når man opsøger en astrolog. At få nogle værktøjer til at optimere fremtiden. Susanne – jeg er dig meget taknemmelig.

– Vibe, 57 år

Tryghed og eftertanke

Susanne, tusind tak for vores snak. Du er en rar og dejlig person at snakke med og jeg følte mig meget tryg ved dig. Jeg har tænkt meget på alt det, vi snakkede om, og du gav mig rigtig meget, jeg kan bruge.

– Ruth, 67 år

Sådan kan jeg hjælpe dig! Læs mere om dine muligheder for at få hjælp fra Resursetanken